På eventyr til fods i den Afrikanske bush

På Dust and Boots Wilderness Trail gør vi, hvad de færreste har drømt om — Vi udforsker Krüger National Park TIL FODS. Vi slår lejr i det fri, sænker farten og tilpasser vores rytme efter naturen i denne ikoniske national park, hvor de vilde dyr går frit omkring os. I følgeskab med jeres danske guide og to professionelle rangere får I en oplevelse ud over det sædvanlige. Vores fantastiske guider hjælper med at “oversætte” hvad naturen omkring os fortæller os – det kan være fuglefløjt eller spor i sandet, som fortæller hemmelige historier om livet omkring os. Vi møder ofte elefanter, bøfler og andet vildt på vores vej og det er en helt speciel oplevelse at møde disse store dyr til fods.
På wilderness turen vandrer vi med en fuldudstyret rygsæk (kvalitetsudstyr, som er pakket og klar, når du ankommer, ca. 15 kg), som indeholder alt, hvad du skal bruge i løbet af de 4 dage ude i bushen. Der er ingen fast lejr og ingen fast rute, så forbered jer på et eventyr i ægte safari stil.

Efter 4 dage til fods ude i bushen er lidt forkælelse på sin plads – vi overnatter på en lækker lodge, hvor personalet står klar til at forkæle os med lækker mad og drikke. Også her får du en fantastisk naturoplevelse – Krügers mange spændende dyr findes lige uden for døren.

Klik på dagene på rejseplanen herunder for at læse meget mere.


Gå blandt de vilde dyr i Krüger National Park
4-dages wilderness tur inde midt i Krüger — ingen hegn eller biler!
Sov under stjernerne og gå på opdagelse i det store vildnis om dagen.
Bevæbnede rangere guider os sikkert igennem Afrikas vilde natur.
Dine sanser kommer på overarbejde — nye lyde, lugte og smagsoplevelser bliver en del af turen.
i
Luksus og den rå natur bliver forenet i en skøn kombination på denne rejse
Vi overnatter på en lækker lodge før og efter den primitive wilderness tur.
Destination: Krüger National Park, Sydafrika
Varighed: 7 dage på destinationen (6 nætter)
Pris: DKK 20.397,- (per person i delt dobbeltværelse)
i
Overnatning: Lækker lodge før og efter wilderness, 2-mandstelte under wilderness turen
Måltider: all-inclusive, der er ligeledes drikkevarer inkluderet til måltiderne.
Aktiviteter: Fuldt aktivitetsprogram
Ikke inkluderet: fly, individuel rejseforsikring, singletillæg og lommepenge
Til FODS i Krüger National Park
Det er noget de færreste har oplevet — og en helt særlig oplevelse.
Vi vandrer blandt de vilde dyr i 4 dage og sover ude i vildnisset 3 nætter.
Dygtige guider hjælper med at tolke spor, lyde og lugte after dyrene og det der foregår omkring os.
Digital detox — Her glemmer vi alt om ure, telefoner, internet og fjernsyn. Naturen bestemmer rytmen.
Gå langs med en af de store floder i parken — når vandstanden tillader det, krydser vi gerne floden.
Nyd at blive forkælet på en lækker lodge både før og efter turen ud i vildmarken.
Forbered dig på en rejse, du sent vil glemme.
Afrejse 2018 & 2019:
Hver tirsdag eller lørdag (Februar – November 2018)
Garanteret afgang ved minimum 4 gæster.
l
l
l
l
l

Oversigt

Du bliver budt velkommen i Eastgate Lufthavnen i Hoedspruit af vores erfarne chefguide, Marie Dahl, som vil følge gruppen de næste 7 dage. Vi kører en kort tur til Hoedspruit Wildlife Estate uden for Krüger, hvor vi afholder intromøde og gennemgår udstyret til de næste 4 dage. Alt udstyr, der skal bruges til turen inde i Krüger, er pakket og klart på forhånd. Vi gennemgår rygsækkens indhold og udstyr, således at alle er trygge ved deres del. Det forventes, at du kan bære det, du skal bruge undervejs. Rygsækkens vægt, som typisk ligger omkring 15 kilo, afstemmes i forhold til højde og drøjde, samt at par kan dele flere ting, så vi får vægten så lav som mulig. Vores udstyr er købt lokalt, men er af god let kvalitet og det kan justeres, således at det passer til den enkeltes ramme og figur.

Vi spiser en lækker middag på den skønne Unembeza Lodge, hvor giraffer, kuduer og andet vildt går lige udenfor.

Dagens vandring/aktiviteter: Ingen, vi hviler benene efter den lange rejse fra Danmark og lader op til i morgen.
Forplejning: Aftensmad på Unembeza Lodge
Overnatning: Vi overnatter på den lækre Unembeza Lodge

Vi står tidligt op og kører ind i selve Krüger National Park, hvor vi skal vandre de næste 4 dage. I dag begynder en af turens absolutte højdepunkter; nemlig wilderness turen — en ægte safari til fods i Krüger National Park, hvor vi med rygsæk begiver os ud blandt de vilde dyr. I følgeskab med to professionel rangere og jeres danske guide drager vi ud i vildnisset over middag. De næste tre dage bliver alle måltider indtaget ved bål og under åben himmel. Maden tilbeder vi individuelt på medbragte gasblus. I klart vejr lyser Mælkevejen op over bushen og danner den perfekte stemning til en snak omkring lejrbålet inden sengetid i vores medbragte telte.

Dagens vandring/aktiviteter: Let vandring den første dag på wilderness turen, da vi skal vende os til at gå med rygsækken og de uvante omgivelser.
Forplejning: Morgenmad og frokost på restaurant i restcamp i Krüger, aftensmad under åben himmel.
Overnatning: Vi overnatter i medbragte to-mands telte, som skal slås op i en lejrformation. Vi laver en ny lejr hver eftermiddag under wilderness turen. Der er ingen andre faciliteter, end dem vi medbringer i rygsækken. Vi har for eksempel en køkkenvask med, men ingen toiletter.

Solens første stråler vækker os nænsomt, inden vi begynder at rumstere med kaffe, te og morgenmad i lejren. Vi pakker lejren sammen og sørger for ikke at efterlade den mindste krumme tilbage. Med rygsækken spændt godt fast på ryggen begiver vi os atter ud i bushen, hvor vi kan være heldige at følge spor efter elefanter, løver eller næsehorn. Under rangernes og jeres danske guides kyndige vejledning lærer I hurtigt at se forskel på de mange forskellige spor.

I løbet af dagen skal vi have fyldt vores vanddepoter, dette gøres ved naturlige kilder eller direkte fra floden. Vandet filtreres og renses, inden det kan benyttes og vi hjælper alle med processen.

Sidst på dagen skal vi slå lejr et nyt sted — vores bevæbnede rangere udvælger et sikkert sted, så vi i ro og mag kan side omkring et lille bål og dele historier fra dagens begivenheder.

Man skal ikke forvente at se løver og elefanter bag hvert et træ i Krüger. For det første er området enormt og dyrene lever spredt, for det andet larmer og lugter vi mennesker mere, end vi lige går og tror. Dyrene har som regel set os, hørt os og lugtet os, lang tid før vi ser dem, og så flygter de over stok og sten. De er nemlig meget mere bange for os, end vi er for dem. Der er heldigvis meget andet spændende at opleve i den Afrikanske natur, og vi nyder godt af vores guiders mange årige erfaringer. Vi lærer om fugle, spor, lyde og lugte — dette er ligeså meget en safari for sanserne, som det er for kameraet.

Dagens vandring/aktiviteter: Vi vandrer i roligt tempo med mange stop, hvor vi sætter rygsækken fra os og tager os tid til at nyde at være en del af et større økosystem.
Forplejning: Alle måltider i det fri
Overnatning: Vi overnatter atter i vores medbragte telte.

I løbet af de sidste par dage er vi blevet meget klogere på bushen og dens mange tegn. Disse tegn vidner om rig aktivitet, man ellers ikke normalt ser. Vi begynder også at kunne genkende flere af fuglene, nogle af dem endda ved lyd, ligesom vi begynder at blive gode til at tyde de mest almindelige spor.

Vi tilbringer dagen i bushen og ser spændende ting, som vores guider udpeger for os. På disse vandringer i bushen ser vi ofte meget mere, om end meget mindre ting, end når man kører på safari. Desuden er det en kæmpe oplevelse at gå ude i vildnisset blandt de vilde dyr, som vores forfædre gjorde det.

Vi nyder dagens måltider i det fri og lærer lige så stille bushens rytmer at kende. Det siges, at i løbet af få dage uden adgang til elektricitet bliver kroppens indre ur nulstillet. Vi udnytter den digitale detox og går derfor tidligt i seng og står først op med solen. Forbered dig på at blive rigtig godt udhvilet.

Dagens vandring/aktiviteter: Vi vandrer i roligt tempo med mange stop i løbet af dagen.
Forplejning: Alle måltider i det fri.
Overnatning: Vi overnatter i vores medbragte telte side om side.

Vi rydder lejr en sidste gang og er nu begyndt at glæde os til et dejligt bad, samt en iskold drik. Hen på morgenen bliver vi samlet op og kørt til den nærmeste restcamp, hvor vi får os en solid frokost, inden vi kører ud af Krüger. Efter frokosten kører vi mod Greater Kruger, som ligger lige uden for parken og grænser op til selv samme. Der er ikke hegn eller andre hindringer mellem Krüger og Greater Kruger, så dyrene kan færdes frit.

Vi ankommer til en lækker luksus lodge sidst på dagen og nyder at blive forkælet med et varmt bad og en tiltrængt kølig drink.

Dagens vandring/aktiviteter: Vandring om formiddagen i roligt tempo.
Forplejning: Morgenmad i det fri, frokost i Krüger, aftensmad på lækker lodge.
Overnatning: Vi overnatter i lækre værelser på en luksus lodge i Greater Kruger (den privatejede del af Krüger National Park). (Lodgen kan variere fra afrejse til afrejse, da vi benytter flere forskellige, men alle i samme høje standard og alle med direkte adgang til de vilde dyr i Krüger området.)

Vi tager os en velfortjent ”slapper” i dag, og nyder at blive forkælet med lækker mad og luksusomgivelser. Vi kan gå en morgen bushwalk med lodgens ranger eller sove længe, alt efter hvad I har lyst til. Der er også mulighed for at køre på endnu en gamedrive i åbne safaribiler. Husk på at de vilde dyr lever lige uden for lodgen, så selv en afslappet dag ved poolen eller på værelset kan byde på elefanter, løver eller andet spændende.

Dagens vandring/aktiviteter: Bushwalk, hvis man har lyst.
Forplejning: Alle måltider på lodgen
Overnatning: Vi overnatter i lækre værelser på en luksus lodge i Greater Kruger.

(Lodgen kan variere fra afrejse til afrejse, da vi benytter flere forskellige, men alle i samme høje standard og alle med direkte adgang til de vilde dyr i Krüger området.)

Alt efter ønske kan man vælge at stå tidligt op og få endnu en bush walk med i området, eller man kan sove længe og nyde at slappe af på den sidste morgen på turen.

Med lommerne fyldt af gode minder er det er blevet tid til at tage afsked med de vilde dyr og bushen, og efter morgenmaden kører vi mod Eastgate Lufthavnen i Hoedspruit, hvor vi siger farvel og tak for denne gang.

Dagens vandring/aktiviteter: morgen bushwalk, hvis man har lyst.
Forplejning: Morgenmad på lodgen
Overnatning: ingen

DKK 20.397,-

7 dages Vandreferie i Sydafrika

Hvad er inkluderet i prisen?
(Alle priser er per person i delt dobbeltværelse)

  • Erfaren Dansk rejseleder og biolog
  • Alle måltider, som beskrevet
  • Al overnatning, som beskrevet
  • Alle aktiviteter, som beskrevet
  • Transport mellem destinationer i komfortabel bus eller åben safaribil
  • Snacks undervejs og på vandringer
  • Vand og forfriskninger
  • Nogle alkoholiske drikke (øl/vin til maden, sundowners)
  • Vandreudstyr til Wilderness Trail (Kvalitets udstyr og alt hvad du behøver)

Ikke Inkluderet i prisen:

  • Internationale og nationale fly
  • Forsikring
  • Singletillæg (DKK 4.913,-)
  • lommepenge

Afrejsedatoer 2018 & 2019

Mulighed for afrejse hver tirsdag eller lørdag i perioden 1. februar til 30. November 2018 & 2019.

 

Start og Slut: Eastgate lufthavn i Hoedspruit i Sydafrika (eller OR TAMBO lufthavnen i Johannesborg efter aftale)

Se mere under “fly” under praktiske informationer.

Rejsebestemmelser er gældende (find dem nederst på siden eller KLIK HER)

Book Nu